Om Damkjær-Bruun Psykoterapi
Vi tilbyder psykoterapi og supervision efter det enkelte menneskes behov, ressourcer og muligheder. Med det ønsker vi at give dig de bedste betingelser for at kunne udvikle dig og opnå bedring.
Mød Heidi
Jeg er uddannet Eksistentiel Gestaltterapeut fra Essens. Gestaltterapi har en fænomenologisk og en eksistentialistisk baggrundsfilosofi. Gestaltpsykologi er det oprindelige psykologiske udgangspunkt. I de seneste år er gestaltterapi integrativt nuanceret og velbeskrevet ud fra nyere forskning og psykologiske teorier. Mindfulness er også en integreret del af gestaltterapi.
Jeg har derudover de seneste år efteruddannet mig indenfor Narrativ familieterapi ved DISPUK.
Endelig er jeg uddannet socialpædagog og har igennem de sidste 20 år arbejdet med særlig sårbare, udsatte børn og unge primært indenfor anbringelsesområdet og voksne primært familierettet.
Min interesse for menneskers trivsel opstod for mange år siden. Jeg blev optaget af og nysgerrig på hvordan mennesker opnår følelsen af at have værdi, at føle sig tryg samt at have roen og modet til at leve livet frit.
Jeg har selv oplevet, når livet udfordrer og alt mærkes tungt og uoverskueligt, jeg har kendt til sorg, smerte, svigt og ensomhed, og jeg har også oplevet glæde, lethed, styrke og kærlighed.
Jeg har altid troet på, at livet gerne skulle være enkelt at leve, og at der ville være en vej til et trygt og stabilt liv med balance. Derfor tog jeg tidlig i livet et valg om at blive klogere på mig og de følelser som fulgte med, og det viste sig at være starten på min indre rejse.
Jeg inviterer derfor dig ind i et roligt og trygt rum, når vi sammen skal finde den vej, du skal skabe for dig. Mit ønske er, at du også oplever, at livet kan leves mere enkelt og let. Vejen derhen kender vi ikke på forhånd. Du vil måske opleve, at den udfordrer dig, og du får måske lyst til at vende om. Jeg vil gøre mit til at skabe et tillidsfuldt rum og tage dig i “hånden”, så du bevarer modet til at forsætte – ingen forandring enkel, men jeg tror på det er det hele værd for dig.
Mød Allan
Jeg er uddannet psykoterapeut ved Hildebrand Instituttet, hvor jeg nu er tilknyttet som ekstern censor. Uddannelsen er primært baseret på et psykodynamisk og systemisk fundament. I forståelsen af personlighedsudviklingen er objektrelationsteorierne og tilknytningsteorierne grundlæggende. Andre centrale elementer i uddannelsen er den neuroaffektive udvikling, udviklingstraumer og PTSD.
Min erfaring i arbejdet med mennesker går næsten 20 år tilbage. Først arbejdede jeg som pædagog/ behandler i specialpædagogiske projekter og tilbud med svært udfordrede unge mennesker. Sidenhen har jeg i en årrække arbejdet som ekstern i socialområdet som betroet rådgiver, konsulent og leder med det overordnede ansvar for mange mennesker, deres arbejdsmiljø og deres faglighed.
Gennem de seneste 15 år har jeg selv gået i psykoterapi og supervision. Jeg kender til udfordringer som angst, stress og det at være udfordret på at regulere mig selv på en sund måde. Jeg kender den terapeutiske proces fra at have siddet i ”stolen” – både som klient og psykoterapeut.
Jeg har en særlig opmærksomhed på det nære, relationen til dig som klient samt rolige og trygge rammer som udgangspunktet for vores arbejde. Det er mit ønske for dig, at du via din indsigt og erfaringer i terapien får mulighed for at blomstre, at du finder større glæde og balance i dit liv.
Spørgsmål? Skriv til os
Benyt kontaktformularen til at sende os en besked
eller kontakts os direkte på telefon: 42 21 00 85
Man – Tor 09:00 – 16:00
Fredag 09:00 – 14:00